Snedkerfaget i Danmark og Europa.
Elvira elvirasen1 comment
Snedkerfaget i Danmark og Europa.
Det danske ord ’snedker’ stammer fra det saksiske middelalder sprog ’sniddeker’ der blev brugt mellem år 1100-1600, og fra det oldnordiske ord ’snikka’ som betyder at ’tilskære’.Det engelske ord for snedker ’Joiner’ favner meget beskrivende de mange traditioner for samlinger uden brug af søm eller skruer, som mange snedkertraditioner gør brug af.
Snedkerfaget er fyldt med historie og tradition. Verden over kan man gå ind i en kirke og se eksempler på snedkerfagets rige historie og bredde, og man kan følge snedkerfagets udviklingshistorie i de forskellige smukke interiørs udført i træ, fra kirkebænke til prædikestole. (www.buildingconservation.com) I moderne tid kender man nok mest til snedkeri fra møbelproduktion i populær tale, men snedkere kan specialisere sig i alt fra bådebyggeri til udførelse af klaverer.
Snedkere trækker på de traditioner der er givet videre i generationer inden for det område de arbejder med, og kan lave skræddersyede løsninger i høj kvalitet der er testet af tidens tand. Specialværktøj fra snedkerfagets historie bruges stadig af snedkere den dag i dag, såsom høvle, save og stemmejern.
Københavns Snedkerlaug kan f.eks. dateres tilbage til 1554 (www.snedkerlauget.dk).
Snedker- og tømrearbejde verden over.
Arbejde i træ i andre dele af verden er også præget af de lokale traditioner for håndværksarbejde, materialer og værktøjer. Kinesiske dynastier har haft særprægede snedkerteknikker med dybe udskæringer for at afbilde fauna og flora.Japanske traditioner inkluderer sildebensparket uden brug af søm, der har været fordelagtigt at anvende i et område med mange jordskælv, da sådanne træsammenfatninger kan absorbere stød i højere grad (www. buildersacademy.com.au).
Kommentarer (1)
Sikke en velskrevet og oplysende artikel ;)