Godt håndværk er passionen

Snedkerarbejde kræver tid, omhu og et øje for detaljer. Og så kræver det godt værktøj. Værktøj, der ligger godt i hånden, holder skarpt og bliver ved med at fungere år efter år.

Hos Snedkerværktøj sælger vi værktøj, vi selv ville bruge. Hver vare er valgt med omtanke, og vi fortæller gerne, hvorfor vi har valgt den, og hvordan du får mest ud af den.

Om os

Snedkerværktøj drives af Daniel og Freja fra Aalborg.

Daniel er uddannet møbelsnedker og har arbejdet med træ i over 20 år. Han har tidligere haft sit eget møbelsnedkeri, Møbelsnedkeriet Bak Andersen, og er i dag medejer af en vinduesfabrik, der fremstiller specialvinduer i træ. Gennem hele sit arbejdsliv har han brændt for godt håndværktøj og det gode håndværk, og han har altid ledt efter det bedste værktøj til opgaven.

Freja er uddannet møbelpolstrer og har en skarp sans for detaljen og det æstetiske. Hun har medvirket i Loppen & Lærlingen og har en stor kærlighed til Japan og den japanske håndværkstradition. Det er en af grundene til, at japansk værktøj fylder meget hos os.

Sammen har vi tre drenge, som også er en del af familievirksomheden. De giver en hånd med, når der skal pakkes ordrer og ryddes op på hylderne.

Vi kender mange i det danske snedkermiljø, både fagfolk og dedikerede amatører. Når vi overvejer nye varer, spørger vi dem, der skal bruge dem.

Et sortiment i udvikling

Vi udvider løbende sortimentet og arbejder direkte med producenter i Japan og Europa for at finde værktøj, der er værd at eje. Følg med på Facebook og Instagram, hvor vi viser nye varer, så snart de kommer hjem.

Værktøj til lærlingen

Som lærling skal dit værktøj holde i mange år. Godt værktøj gør arbejdet lettere og sjovere, og du lærer hurtigere. Vi hjælper gerne med at finde ud af, hvad du skal have nu, og hvad der kan vente. Skriv eller ring, hvis du vil have hjælp til at sammensætte dit første værktøj.

Værktøj til hobbysnedkeren

Flere og flere kaster sig over træarbejde, nye møbler eller at give gamle møbler nyt liv. Det er vi glade for. Det er fristende at spare på værktøjet, men billigt værktøj ender ofte med at koste mere i frustration og nyindkøb. Vi hjælper dig med at komme godt i gang, og vi er ved at sammensætte begyndersæt, så du får det vigtigste på én gang.

Værktøj til den professionelle

Som selvstændig er kvaliteten af dit arbejde det, kunderne husker dig for. Har du et foretrukket mærke, eller leder du efter noget nyt, så tag fat i os. Vi taler gerne værktøj med dig.

Et sted at lære

Vores mål er, at Snedkerværktøj skal være mere end en butik. Vi vil gøre det til et sted i Norden, hvor man kan lære finere snedkeri, med kurser, vejledning og deling af viden mellem erfarne håndværkere og dem, der er på vej.

Kom forbi

Vi har adresse på Langgade 34 i Aalborg. Du kan hente din ordre efter aftale, og vi holder åbent i enkelte weekender. Følg med på Facebook og Instagram, så du ved, hvornår vi har åbent.

Har du spørgsmål, så skriv til info@snedkervaerktoj.dk eller ring på 53 62 30 43.

Daniel og Freja