Stemmejern til klassisk tømrerarbejde

1.695,00 kr 2.260,00 kr

Inkl. moms

SKU: 131104.07 MHG

Kun 3 Tilbage!

Sæt med 3 stemmejern og 3 afbindingsjern i høj kvalitet fra MHG

Vi er stolte over nu at kunne tilbyde stemmejern fra det sydtyske familieforetagende MHG. 

MHG lever et lidt stille liv i Thüringen, men er i værktøjskredse kendt for deres meget høje kvalitet.

Denne serie er fremstillet ved hjælp af en ny smedeproces, som øger klingens sejhed og elasticitet betydeligt og ligeledes giver den langvarig skarphed.

Gennem en kombination af tryk og varmebehandling opnår bladene i Cr-V stål en ydeevne, der ellers er sjældent set, når man udelader de allerbedste håndsmedede værktøjer. Bladet er hærdet til 61 HRC (+/- 1) over hele arbejdslængden.

Arbejdslængde:

Afbindingsjerns blade er ca 140 mm.

Stemmejerns blade er fra ca 105-115 mm

Afbindingsjernets skaft er stort ligger perfekt i hånden, og er smukt udført i olieret avnbøg med slagring og krave i stål.

De alm stemmejerns skaft er ligeledes i olieret avnbøg og flade på begge sider så de ikke ruller af arbejdsbordet.

Sættet består af:

3 stemmejern i størrelserne: 10, 16 og 20 mm.

3 afbindingsjern i 26, 30 og 40 mm.

1 Vådslibesten i korn 240/400.

Leveres i flot trææske.