Sommer nyheder
Søren Ulrich2 comments
Blogindlæg
Sensommeren byder på spændende nyheder fra Snedkerværktøj.
- Nyt fast rabat-system til alle lærlinge og elever
- Lækre nye produktnyheder fra NAREX
- Rabataftaler ved køb af skuffeudtræk og kophængsler
Rabatordning til lærlinge og elever fra Snedkerværktøj:
Fra dags data indfører vi en ny rabatordning som gælder for alle LÆRLINGE og ELEVER på relevante uddannelser på de tekniske skoler.
Ved køb for minimum1250 DKK giver vi dig 10% i rabat og hvis din ordre overstiger 2500 DKK giver vi 15% i rabat.
Sådan får du din rabat:
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Nederst på siden finder du tilmeldingsblanket.
- Send en mail til soren@snedkervaerktoj.dk og oplys hvilken uddannelse og skole, du går på, så sender vi dig en rabatkode, som du kan bruge året ud, når du handler i webshoppen.
Lækre produktnyheder fra NAREX:
I foråret besøgte Snedkerværktøj NAREX på en stor messe i Hannover og her fandt vi mange spændende og lækre nyheder, som vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder til gode priser.
Vi er specielt begejstrede for deres nye serie af stemmejern “Richter”, som er opkaldt efter selskabets stifter Václav Richter. De nye stemmejern er i en klasse for sig og vil med sikkerhed give de dyrere mærker som Lie Nielsen og Veritas skarp konkurrence.
Stålet er Cr-V stål, som bliver hærdet til 62 HRc, hvilket gør jernet mere hårdt end eksempelvis andre af de stemmejern, som vi sælger på vores webshop.
NAREX bruger CRYO-teknologi i deres hærdning, hvilket ændrer bindingen i kulstoffet og sikrer et skarpt og særligt slibbart skær. Selve designet af jernet er helt nyt og grebet er af ubehandlet asketræ og flot poleret stål.
Vi er super imponerede over kvaliteten af “Richter” og vi glæder os til at teste dem og til at kunne tilbyde dem til vores kunder på snedkervaerktoj.dk. Vi har i første omgang lagt en bestilling på 10 sæt, som vi har i shoppen allerede fra August, så tjek dem ud!
NAREX kommer også med et helt nyt stregemål i messing, en serie af ÆGTE slibesten og et flot læderforklæde.
Rabataftaler til snedkermesteren ved køb af skuffeudtræk og kophængsler:
Vi har valgt at føre Quadro 4D V6 skuffeudtræk fra Hettich på grund af den overlegne kvalitet og den nemme montage. Skinnerne er virkelig lette at montere og de kan let justeres i alle retninger. Jeg (Søren Ulrich) bruger selv skinnerne og har kun gode oplevelser med at bruge dem.
Quadro 4D V6 skuffeudtræk kan monteres med et genialt system kaldet: Push-to-open-silent-close. Når du åbner skuffen, trykker du på skuffefronten som ved alle andre push-to-open skinner, når du lukker skuffen trækker den sig selv på plads som alm. soft-lock. Du skal altså ikke trykke skuffen helt ind til den siger klik, men kan bare slippe den og så suger den sig selv på plads. Meget lækker funktion.
Som noget nyt tilbyder vi nu prisaftaler med rabatter på skuffeudtræk og hængsler fra Hettich. Hvis du løbene bruger kop-hængsler og skuffeudtræk, så kontakt os og få en aftale.
Fortsat god sommer.
Søren Ulrich og Henrik Knudsen
Kommentarer (2)
Lærlinge rabatter gælder ALLE tekniske skoler i landet
Mvh. Søren Ulrich
Hej
Nu kan jeg se at I har den rabatkode til lærling på NEXT uddannelser.
Hvad med os som f.eks. er lærling og tilhøre Skive teknisk skole?
Mvh Jan Vernersen