Japansave
Sorter + filtrer
Japansave – når du vil have rene, præcise snit
En japansav skærer, når du trækker den mod dig. Klingen bliver derfor holdt lige under hele snittet og kan laves meget tyndere end på en vestlig sav. Resultatet er et smalt savspor, mindre savsmuld og en sav, der følger stregen.
Vores japansave kommer primært fra Gyokucho, som er kendt for skarpe, impulshærdede tænder og udskiftelige klinger.
Hvilken japansav skal jeg vælge?
Ryoba har tænder på begge sider – en side til længdesnit og en til tværsnit. Det er den alsidige sav, hvis du kun vil have én.
Dozuki har en stiv ryg, der holder den tynde klinge helt lige. Den er lavet til fine samlinger som svalehaler og tapper.
Kataba har tænder på én side og ingen ryg, så den kan save dybere end en dozuki. En god allround-sav til både finere og grovere arbejde.
Flushcut-save har en tynd, fleksibel klinge uden udlægning, så du kan save dyvler og propper af helt plant med overfladen uden at ridse træet.
Foldesave er praktiske at have med i værktøjstasken og bruges både i værkstedet og i haven.
Læs mere i vores guide: Sådan vælger du den rigtige japanske sav.
Fin eller grov fortanding?
Tandantallet angives i TPI (tænder pr. tomme). Jo højere tal, jo finere snit – men jo langsommere går det. Til svalehaler og fint møbelarbejde passer 17–25 TPI. Til almindelige snit i konstruktionstræ er 10–15 TPI et godt valg.
Pleje og reserveklinger
Japanske savklinger er hårde og meget skarpe. Tør klingen af efter brug, og giv den en tynd film camelliaolie, så holder den sig fri for rust. Når tænderne er slidte, skifter du bare klingen – vi har reserveklinger til de fleste modeller.
Er du i tvivl om, hvilken sav der passer til dit arbejde, så skriv til os på info@snedkervaerktoj.dk. Vi hjælper gerne.